Retro indretning er hot

Der er ingen tvivl om at retro stilen er hot i moderne indretning.

Og jeg er god til at finde de sjove og finurlige retro-ting, som stentøj, knyttede plantehængere, lamper, stole og meget mere…

Men det er kun meget få retro-ting, der passer i min egen indretning.

Så jeg ender faktisk ofte med at sælge de lækre retrofund jeg laver, enten på min Instagram profil eller på loppemarkeder, når jeg selv en gang imellem stiller op med hele baduljen af overskudsfund.

Dog er jeg på den seneste blevet lidt bedre til at indlemme nogle af retrokuppene i indretningen herhjemme, som er et godt mix af nordisk, østen, lidt fransk vintage og lidt romantisk moderne… og lidt IKEA… og lidt shabby chic.

Jeg kan høre det lyder kaotisk…

Det er det ikke 😉

Se mine fund

Du kan se mine retrofund på min Instagram profil – ihvertfald en del af dem.

Jeg har SÅ mange, jeg mangler at få taget billeder af og lagt op.

Men de skal nok komme… hen ad vejen. Sammen med alle de nye (gamle) ting, jeg støver op løbende.

Følg gerne med…